Det er blevet mere og mere populært at dyrke yoga, men hvad er yoga egentlig, og hvad er yoga godt for? Yoga kan være med til at afstresse, og bruges til at skabe harmoni mellem krop og sind. Her får du fem gode grunde til at give dig i kast med yoga, og se hvilke positive effekter det har på dig og din hverdag.
Stress af
Når du er stresset går det også hurtigt ud over din energi. Brug yoga til at at fjerne fokus fra dine tanker og alt det tankemylder som oftest følger med stressede perioder. Yoga hjælper med at flytte fokus til din krop i stedet, og hjælper dig med at få styr på dit åndedræt, så du bedre kan håndtere når du er stresset. Yoga hjælper dig simpelthen med at mærke din krop, og giver dig mulighed for at mærke efter, når noget ikke er som det skal være.
Bliv stærk og slank
Hvordan påvirker yoga kroppen? Som nævnt før, kan yoga hjælpe med at afstresse kroppen, hvilket også medfører en større chance for success med et eventuelt vægttab. Din krop holder fast på væske og fedt når den er stresset, ved at dyrke yoga reduceres dit stressniveau, og kroppen giver slip på det ophobede fedt og væske. Du opnår også en større afklarethed med yoga, som kan hjælpe dig til at mærke dig selv, og eksempelvis mærke efter, hvornår du egentlig er sulten, i stedet for bare at spise. Yoga er samtidig et godt redskab til at gøre dig stærkere. De mange udfordrende stillinger giver din krop masser af styrke, og specielt din core får god hjælp af yoga.
Boost dit løb
Yoga er genialt til at hjælpe dig godt på vej på dine løbeture. Hvad er yoga godt for? Det spørger du måske dig selv om som løber, men gem pessimismen væk, for yoga kan sagtens gøre gode ting for dig som løber. Ved at dyrke yoga får du en mere let og smidig krop. Du vil opleve mindre stivhed og føle dig lettere på dine løbeture, begynd blot at tilføje nogle yogaøvelser når du er færdig på din løbetur.
Hjælp din mave på vej
Dit åndedræt kan være med til at hjælpe tarmene godt på vej. Det er nemlig sådan, at jo dybere du trækker vejret, jo flere affaldsstoffer vil du udskille. Affaldsstofferne er med til at belaste din fordøjelse, så frem med yogamåtten og start med at fokusere på din vejrtrækning mens du laver øvelserne. På den måde kan du ved hjælp af yoga sørge for, at dine tarme har det lige så godt som dit sind.
Få en bedre søvn
I forlængelse af yogaens afstressende effekt, kan du også optimere din søvn hvis du dyrker yoga. Du kan benytte dig af nogle lette yogaøvelser inden du skal sove, som kan få dig helt ned i gear, og som får din krop til at slappe af. På den måde er du helt rolig i både krop og sind, og klar til en god lang nats søvn.