Sådan gør du dig klar til sommerens EM i fodbold

2020 skulle have været et fremragende sportsår med både OL og EM i fodbold. Det satte covid-19 dog en stopper for, og de to store begivenheder er i stedet blevet rykket til sommeren 2021. Derfor forventes det nu, at 2021 bliver et fremragende sportsår, og især EM bliver noget særligt, fordi turneringen fylder 60 år. Som noget nyt bliver turneringen afholdt i 12 forskellige byer i 12 forskellige lande, og her er Danmark valgt til at være en af de lande. Det betyder altså, at København skal danne rammen for en række EM-kampe, og der forventes at blive liv og glade dage i byen, mens turneringen er i gang. Når vi nu har passeret nytår, betyder det også, at der nu kun er knap fem måneder til, at EM begynder. Hvis du er en af dem, der bare glæder sig helt ustyrligt til, at turneringen skal begynde, så er det naturligvis ikke for tidligt at påbegynde forberedelserne. Hvis du læser med videre her, giver vi dig inspiration til, hvordan du så småt kan begynde at gøre dig klar til sommerens EM i fodbold.

Køb merchandise

Så snart der er en fodboldslutrunde, hvor Danmark deltager, så bliver der skabt en helt særlig nationalfølelse i landet, hvor folk samles om at heppe på de danske spillere. Kampene bliver som regel vist på storskærm rundt omkring i landet, hvor fans og fodboldinteresserede stimler sammen for at skabe denne helt særlige nationalfølelse. Hvis du er en af dem, der har planer om at deltage i dette, så er det oplagt, at du anskaffer dig en masse fedt merchandise, så du kan klæde dig på i rød-hvide farver. Du kan eksempelvis købe DBU merchandise, halstørklæder og, som kronen på værket, en klaphat.

Sæt dig godt ind i landsholdet

Det er ikke længe siden, at Danmark fik sig en ny landstræner i form af Kasper Hjulmand, og han praktiserer en anden spillestil end den tidligere landstræner, Åge Hareide, gjorde. Det kan nemt betyde, at der på landsholdet bliver gjort plads til nogle nye spillere, som kan være med til at løfte den mere offensive spillestil, som Kasper Hjulmand foretrækker. Derfor kan du passende bruge en masse tid på at sætte dig godt ind i landsholdets nye spillestrategi og undersøge spillerne, så du har styr på holdet, når turneringen begynder.

Hav styr på datoerne

Det er endnu ikke blevet offentliggjort, hvilke datoer Danmark skal spille deres kampe i København, men det er værd at holde øje med, hvornår disse datoer bliver offentliggjort, hvis du gerne vil sikre dig en billet til en af kampene. Ellers er det altid fedt at opholde sig i en by, hvor der spilles en fodboldslutrunde, så hvis du ikke allerede bor i byen, kan du med fordel overveje, om du skal planlægge en tur til hovedstaden, når Danmark skal spille sine kampe der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *